Party: Manish Pingle Duo feat. Mirwais Fedai (IN/DK)

> >
Manish Pingle Duo feat. Mirwais Fedai (IN/DK)

Club: Global Copenhagen

Upcoming: 10
Date: 01.12.2017 21:00
Address: Nørre Allé 7 (lige bag Sankt Hans Torv), Copenhagen, Denmark | show on the map »

Attend »

Party pictures

You will be the first one to know when pictures are uploaded!

Party: Manish Pingle Duo feat. Mirwais Fedai (IN/DK)

En hypnotisk aften med blændende smukke og særegne raga-kompositioner fra een af de største, nulevende mestre på klassisk indisk slide-guitar, Manish Pingle, og den mesterfulde danske tabla-spiller, Mirwais Fedai.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Med sin klassiske indiske guitar, 'mohan veena', og sine iørefaldende, medrivende raga-kompositioner har den enestående raga-mester, Manish Pingle, turneret verden rundt, og han anses for værende en af de absolut dygtigste og mest musikalsk udforskende nulevende kunstnere på mohan veena. Herudover er Pingle en ekstremt dygtig og internationalt anerkendt lydtekniker, kendt bl.a. for den smukke lydside til Ang Lees gribende filmatisering af 'Pi's Liv'.

Pingle står på skuldrene af kæmper. Hans læremestre gennem tiden tæller raga-ikoner som sitargiganten Ustad Shahid Parvez og den grammyvindende Vishwa Mohan Bhatt a.k.a. V. M. Bhatt, der via sit oeuvre har fået etableret mohan veena'en som standardinstrument for raga på guitar.

Mohan veena'en, også kaldet ved det ret groovy navn, 'hindustani slide', er ret beset et hybridinstrument – en både visuelt og auditivt smuk bastard opstået ud af snart et århundredes gradvise sammensmeltning af sitaren og, sjovt nok, den hawaiianske steel-guitar. Historien bag det usandsynlige instrumentmøde går på, at en hawaiiansk musiker, som optrådte og senere bosatte sig i Indien i 1920erne, formåede at introducere steel-guitaren til begejstrede nøglepersoner, der tog den til sig med det formål at anvende dens 'slide'-egenskaber i den subtile og komplekse indiske ragamusik.

Den spilles horisontalt, liggende i skødet, og med tiden er de indiske mohan veena'er modificeret og udbygget med et varierende antal strenge og udformninger efter de store mestres forgodtbefindende. Manish Pingles egen udgave, som han medbringer på Global, er 19-strenget. Han har bl.a. tilføjet en nedre streng og på denne måde opnået en yderligere halv oktav, hvilket fint illustrerer den særlige nærmest D.I.Y.-prægede tilgang, som den konstante udvikling af hindustani slide-guitaren har inspireret hos virtuoserne gennem årene.

Instrumentslægtskabet trækker helt naturligt tråde videre til blues- og countrymusikken, der ligeledes blev stærkt og uigenkaldeligt influeret af den hawaiianske slide-guitar. Og på trods af, at den nordindiske ragas sindrige, meditative tonesystemer er det altoverskyggende i Pingles blændende smukke kompositioner, kan der i hans favnende udtryk og samarbejder anes sporadiske præg heraf såvel som af andre genrer. Han har blandt mange andre spillet med blues-legenden, Michael Messer, jazzsaxofonisten George Brooks og den franske komponist, Hector Zazou.

På Global allierer Manish Pingle sig med den glimrende, København-baserede tabla-spiller, Mirwais Fedai, der har været i lære hos den store tabla-mester, Ustad Asif Mahmoud. Tilsammen vil de skabe en uforglemmelig og poetisk aften.

▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄▄

Fredag d. 1. december
Manish Pingle (IN)
Døre kl. 20 / Koncert kl. 21
Mere info: www.globalcph.dk/manish-pingle-duo/

Billetter i forsalg: 120 kr. (inkl. gebyr):
http://burl.nu/55m013
Pris i døren: 120 kr. / Studerende: 100 kr.