Party: Distortion Club: La Dame Blanche (CUB) + DJ Babylotion (FR)
Main page > Global Copenhagen > Distortion Club: La Dame Blanche (CUB) + DJ Babylotion (FR)
Upcoming: 0
Date: 04.06.2015 22:00
Address: Nørre Allé 7 (lige bag Sankt Hans Torv), Copenhagen, Denmark | show on the map »
You will be the first one to know when pictures are uploaded!
Cubanske Yaite Ramos aka La Dame Blanche leverer et forrygende mix af hiphop, cumbia og cubanske rytmer. Hun er kendt som sangerinde for argentinske El Hijo de la Cumbia - et af de toneangivende navne inden for den elektroniske cumbia - men er nu godt på vej mod et gennembrud på den internationale klubscene med soloprojektet La Dame Blanche, som hun startede sidste år.
Yaite Ramos er datter af en af Cubas store musikere, Jesus "Aguaje" Ramos, der er orkesterleder for landets største musikalske eksport, Buena Vista Social Club. Hun er således vokset op med de cubanske musiktraditioner tæt ind på livet og er uddannet fløjtenist - et instrument der også indgår i La Dame Blanches liveshows.
I dag er Yaite bosiddende i Paris, hvor hun sidste år indspillede debutalbummet Pirates i samarbejde med El Hijo de la Cumbia og den franske producer Marc "Babylotion" Damblé, kendt for sit arbejde med stjernenavne som Sergent Garcia, Orishas og Amadou & Mariam. Pladens tolv numre byder på bastunge beats med afsæt i urbane genrer som hiphop, reggaeton, dub og elektronisk cumbia, det hele ført an af Yaites kraftfulde vokal og “in-your-face” attitude. I forbindelse med La Dame Blanches koncert på musikmessen Babel Med Music tidligere i år skrev Wall Street International Magazine, at "...she puts out Cuban urban hip-hop with a lot of je ne sais quoi at its melodic, powerful best."
Yaite har denne aften trommeslageren Lukmil Perez og beatmageren og produceren Marc "Babylotion" Damblé med på scenen. Sidstnævnte fører som DJ festen videre med dansevenlig klubmusik fra Latinamerika.
Lyt til La Dame Blanche:
https://www.youtube.com/watch?v=hfsInOaSh4Q
Koncerten er en del af Distortion Club.
Døre kl. 21 / Koncert kl. 22.
Billetter i forsalg: 80 kr. (inkl. gebyr):
http://www.billetboxen.dk/event.php?id=2325
I døren: 80 kr. / Studerende: 60 kr.